
DET SIGER EKSPERTERNE

“Hurra for den her tilgang til børneuniverset.”
Fagligt giver jeg bogen topkarakter, fordi den er grundig og gennemarbejdet og anerkender børnene, men uden en hel masse ord og forklaringer. Anerkendelsen sker i handlingen. Bogen har en legende let tilgang til hverdagen med børn, den har humor og er optimistisk og uden løftede pegefi ngre. Den ser muligheder frem for umuligheder og kan helt sikkert gøre en positiv forskel for forældre og børn i hverdagens dagligt tilbagevendende situationer.
Jeg skal i gang med at lære nogle af de små vers udenad, for de vil være en skøn fornyelse til mit eget repertoire. Og børnene vil elske dem, ligesom de vil elske at få læst bogen højt.
Lola Jensen, familievejleder
“Unikt udgangspunkt for god atmosfære og et fælles sprog.”
Med sit legende afsæt og sin forståelse af, at børn trives og udvikler sig bedst, når de inspireres og anerkendes, har Malene skabt et unikt udgangspunkt for, hvordan forældre kan skabe god atmosfære og et fælles sprog. Et legende og visuelt sprog som kan bruges i de hverdagssituationer, som ellers let kan udvikle sig til genkendelige konflikter.
Bogen er et velkomment afsæt til alle os småbørnsforældre, der ønsker mere ro og positiv stemning i vores hverdag.
Anne Stærk Dickenson, autoriseret psykolog


“Så bliver det ikke bedre!”
Jeg er stor fan af, når læring leges ind hos vores dejlige børn. Det er en nemlig en skøn måde at møde børnene på deres niveau – og når vi gør dette sker der ofte magiske ting.
Det gælder også, når vi taler om maden og måltiderne. For når børnene får lov til at udforske maden via leg og hygge, så bliver de automatisk også mere nysgerrige og trygge ved maden – og voila så bliver der også spist noget mere mad.
Det er én af årsagerne til, at jeg er så begejstret for Freddy og Fantasine bogen. Malene har skabt et vidunderligt og nysgerrigt univers, hvor hverdagssituationer gøres til noget rart, hyggeligt og nærværende. Der skabes en dejlig læsestund med vores børn, imens de lærer på en kærlig måde. Så bliver det ikke bedre.
Charlotte Seeger, Ernæringsekspert og indehaver af Babybite.dk
Det siger forældrene
“Fantastisk univers – med simple idéer, der virker. Kan stærkt anbefales til alle børnefamilier, der ønsker at undgå de kampe, der kan følge med hverdagens gøremål.”
Laila Agerholm, mor til to
“Hvor ville jeg gerne have kendt til Fantasine’s fif, da børnene var små. De ville ha’ sparret os for mange konflikter og skynden på. Jeg er alligevel overrasket over mine børns begejstring, i en alder af 6 og 8, for at komme i nattøjet og for at få det største broccolitræ til aftensmaden.”
Sanne Henriksen, mor til to
“En flot bog med inspirerende grafiske illustrationer, som giver et godt udgangspunkt for gode dialoger med børnene.”
Ane Bredahl Lavsen, mor til tre
